'Rapport: Verden er blevet fredeligere', Dismedia.dk, 19 October 2005. Link.

Siden enden på Den Kolde Krig har der været betydeligt færre krige, og de krige, som er blevet fort, er mindre dødbringende rent numerisk. Samtidig er antallet af autoritære regimer i verden faldet med to tredjedele i de sidste tre årtier, viser en ny rapport fra Human Security Centre under Institut for Globale Affærer, University of British Columbia.

Den såkaldte Human Security Report 2005, der er sponsoreret af Canada, Norge, Sverige, Sweitz og Storbrittanien, er den første af slagsen og er inspireret af FN’s udviklingsrapport. Målet er – i modsætning til sikkerhedspolitiske rapporter – at kortlægge trusler mod menneskers sikkerhed, ikke blot i forbindelse med eksterne trusler, men også politisk vold i forbindelse med borgerkrig, folkemord og forskydning af befolkningsgrupper.

Baseret på tre års omfattende studier leverer rapporten et billede af en verden, der er ved at lære at leve med freden – i skarp kontrast til det udbredte billede af en eskalerende, nedadgående spiral af konflikt, krig, menneskerettighedskrænkelser og forbrydelser mod menneskeheden.

"Intet internationalt kontor samler data om krige, folkemord, terroristhandlinger eller grundlæggende menneskerettighedskrænkelser", siger Professor Andrew Mack, som har ledet projektet. Han mener, at området simpelt hen er for politisk sensitivt, og at medierne øger uvidenheden om dette vigtige emne ved at dække krige der indledes mere intensivt end krige, der afsluttes.

Terror er ikke den største trussel Efter næsten fem årtier med en stigning i niveauet af vold i form af folkemord og væbnede konflikter, er ikke blot antallet af væbnede konflikter, men også dødeligheden af disse aftagende, hvilket i rapporten knyttes sammen med FN’s øgede engagement i konfliktforebyggelse og fredsbevarende initiativer.

Siden 1992 er antallet af væbnede konflikter faldet 40 procent, og blandt de mest dødbringende konflikter med 1000 eller flere faldne, er faldet endnu mere markant med hele 80 procent.

Færre bliver også dræbt, når krigene udbryder. I de sidste fem artier er det gennemsnitlige antal dræbte faldet fra 38.000 i 1950 til 600 i 2002.

En anden myte, der effektivt bliver aflivet, er påstanden om, at terrorisme er den største trussel mod international sikkerhed. Tværtimod har Storbrittanien, Frankrig, USA og Rusland udkæmpet flest krige siden 1946.

Ganske vist er en af de betydningsfulde forandringer i konfliktbilledet, at krige mellem nationer er sjældnere end i tidligere epoker og i dag kun udgør fem procent af alle væbnede konflikter.

Men undersøgelsen viser også, at de fleste væbnede konflikter foregår i den fattige del af verden, og at risikioen for krig formindskes, når indkomstniveauet øges.

Burma og Indien har haft flest konfliktprægede år siden 1946, men de fleste af verdens konflikter er nu koncentreret i Afrika, først og fremmest det såkaldte Sub-Saharan Africa, som er verdens fattigste sted, men selv i Afrika er tendensen, at antallet af væbnede konflikter er faldende.

2/3 af FN's missioner lykkes På verdensplan er antallet af internationale kriser faldet med 70 procent, og antallet af militærkup og kupforsøg er tilsvarende faldet med 60 procent siden 1963.

Perioden siden 2. Verdenskrigs afslutninger er det længste interval uden krig mellem supermagterne i flere hundrede år, og nedgangen i væbnede konflikter i 1990’erne kan knyttes til et fald i våbenhandel og sænkede militærbudgetter.

Kun den international terrorisme er i fremvækst, en tendens der har været mærkbar siden 11. september 2001. Tabstallene i forbindelse med terrorhandlinger er dog minimale i forhold til andre væbnede handlinger.

The Human Security Report udpeger tre hovedårsager til de politiske forandringer, først og fremmest afslutningen på kolonialismen. Fra 1950erne til 1980erne udgjorde kolonikrige mellem 60 og 100 % af alle internationale konflikter, afhængig af året.

Den anden årsag er afslutningen på Den Kolde Krig, der ikke var så kold endda, men stod bag omkring en tredjedel af alle konflikter i tiden efter 2. Verdenskrig.

En nylig undersøgelse publiceret af RAND viser, at to tredjedele af FN’s fredsbevarende missioner er succesfulde, men ofte hæfter medierne og offentlighedens sig mere ved de spektakulære fiaskoer.

Vor tids krige producerer flygtninge Omkostningerne ved fredsarbejdet i kroner og ører udgør kun 1 procent af det samlede internationale militærbudget, og samtlige af FN’s 17 fredsbevarende operationer kunne drives i et år for det samme beløb, som USA bruger i Irak på en enkelt måned.

Det faldende dødstal i forbindelse med de enkelte konflikter skyldes fremkomsten af en anderledes konflikttype efter Den Kolde Krig. De store hære med tunge konventionelle våben, der dræbte hundredetusinder, er erstattet af mindre konflikter udkæmpet med lettere våben mellem svage regeringer og dårligt trænede oprørsstyrker.

Men samtidig står de faldende dødstal også i forhold til en stigning i antallet af såkaldt internt fordrevne, altså mennesker, der på grund af konflikter bliver flygtninge i deres eget hjemland. Denne skæbne er i sig selv ulykkelig og fører ofte til voldsomme humanitære tragedier

At tallene for politisk vold viser en nedgang, hænger ifølge The Human Security Report sammen med, at antallet af autoritære regimer i verden er i hastig tilbagegang. I slutningen af 1970’erne var omkring 90 lande styret af autoritære regimer, mens der i 2003 kun var tale om 30.

I den periode, rapporten omfatter, er FN’s indsats for at forebygge krig blev seksdoblet, mens FN fire gange hyppigere har engageret sig i fredsskabende missioner. Antallet af nationer, der er blevet underkastet FN-sanktioner for at presse landene til fredsforhandling, er blevet mere end tidoblet.